søndag den 2. juli 2017

rosenstativer m.m.

I efteråret lavede Søren de to stativer herunder til Ghislaine de Feligonde og Raubritter i rosenbedet.


Lidt derfra udnytter Abraham Darby sit enklere stativ helt godt for første gang.

I selve haven dannerr de følgende tre stativer rygraden i det gamle staudebed. De bebos af Eden Rose, St. Swithun og Red Eden i selskab med Mme Alfred Carrière.
                         


Munstead Woods stativ er usynligt om sommeren, men holder godt sammen på den store busk.

Hvis et æbletræ kan kaldes et stativ, så har jeg et påskud for at vise Lykkefund igen. Duften i den del af haven er helt vidunderlig.

Lilium formosanum var. pricei er en smuk, men også speciel lilje, idet blomsten er enormt stor i forhold til den korte stilk.

 Magnolia grandiflora Goliaths første blomst er sprunget ud. Den er en del af belønningen for vores besvær med at vinterbeskytte den store plante.


Til sidst to imponerende violfrøstjerner, nemlig den sartgule dasycarpum og klokkefrøstjerne/ rochebrunianum, begge i 2 meters højde.

                     


Når man zoomer ind, ser det næsten ud, som om dasycarpums blomster udelukkende består af støvdragere.


23 kommentarer:

  1. Lekre roser og flotte stativer. Lykkefund er en fantastisk rose!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvad var vores julihaver uden roser!

      Slet
  2. Hej Marie.Godt med sådan en handymand.Flotte stativer som vi andre må købe i dyre domme.
    Og hvor har du mange smukke roser.Har jo nogle af dem du viser.
    Men din Lykkefund er da helt fantastisk.
    Er da lidt spændt på om mine violfrøstjerne dukker op.
    God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stativer er bestemt ikke billige. Heldigvis klarer Lykkefund sig uden. Jeg ville tro, at du skulle kunne se i hvert fald bladene på dine violfrøstjerner på det her tidspunkt

      Slet
  3. Hej Marie!
    Det var riktigt fina rosstativ, och fina rosor. Vilken underbar bild på Lykkefund, det var så jag drömde om att min skulle se ut. Svinga sig högt i ett träd.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Stativerne fungerer heldigvis også fint sammen med de roser, der vokser i den. Jeg gætter på, at vores Lykkefund er 8-10 år, og især de sidste to år har den været stor og imponerende, så lidt tålmodighed skal der til.

      Slet
  4. Det er flotte stativer Søren har lavet! Vi har netop talt stativer idag for det trænger nogle af mine roser til i dette sommervejr hvor blæst og tung regn hersker.
    Æbletræet med Lykkefund er fantastisk flot. Der skal noget virkelig robust til Lykkefund så gør den sig allerbedst, den er en fryd for tiden:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har netop bestilt et stativ mere, for selvom jeg beskar Claire Austin kraftigt i foråret, har den udviklet nogle lange grene, som virkelig savner et stativ at gro op ad.

      Slet
  5. Ja det er flotte stativer, jeg er meget misundelig, kan du ikke lige bestille et til mig også :) Nå den går Søren nok ikke med på.
    Jeg skal da have set til min rochebrunianum, sidst jeg kiggede var den godt på vej, den står lidt afsides, så det er ikke altid, jeg kigger den vej. Flotte er dine i hvert fald. Flot blomst i Goliath.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tvivler på, at vi får noget som helst ud af at spørge Søren. Violfrøstjernen har aldrig før været så stor. Er

      Slet
    2. Nej det gør vi nok ikke. Min Violfrøstjerne blomstrer også, jeg kan se den fra stuevinduet. Den er også meget høj.

      Slet
  6. Dine violfrøstjerner er imponerende flotte, og dit blomstrende æbletræ er helt fantastisk. Kunne godt tænke mig at sniffe lidt rosenduft.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. På nogle blogge har jeg læst, at folk oplever, at deres have er specielt frodig i år, og det gælder i hvert fald også disse to violfrøstjerner. I staudebedet dufter der af stinksvamp, så der er dufte for enhver smag😊

      Slet
  7. Flotte stativer til nogle flotte roser. Alle lovpriser Lykkefund. Den er flot i et stort træ. Gid min Munstead Wood var lige så stor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Munstead Wood vil jeg nu også gerne lovprise😊

      Slet
  8. Jeg siger som Gitte: Hvor er din Munstead Wood da stor og flot, min er en pistel ved siden af.
    Imponerende Goliath, det var da besværet værd.
    Søren er godt nok dygtig til at lave stativer, de er flotte og meget brugbare.
    Lykkefund tager prisen i dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, stativerne er yderst brugbare, og de to første får nærmest roserne til at ligne et par balkjoler

      Slet
  9. Hej Marie

    Flotte stativer! Og sikken der er fuld gang i roserne!
    Har i liljen inde om vinteren?
    Magnolie blomster er noget at det flotteste!

    Ha en dejlig ny uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. 2017 ender vist med at blive et stort rosenår. Nej, liljen står ret gruset og tæt på en stensætning, så den klarer sig ok.

      Slet
  10. åh ja stativer..... jeg bliver også nødt til at anskaffe mig et par solide stativer, vi må jo nok belave os på mere blæst fremover, og i år har jeg haf lidt mas med et par roser som er vokset lidt meget, og som vi har måttet tøjre så de ligner rullestege.... så går lidt af poesien væk - købestativer er lidt pebrede i den størrelse, så vi må se hvad vi kan finde ud af

    SvarSlet
  11. Ja, de der rullestege kender jeg udmærket, og andre minder om uregerlige teenagere. Blæsten har da også været ulidelig i år. Købestativer er urimeligt dyre, og det er langt fra den alle, jeg overhovedet bryder mig om at se på.

    SvarSlet
  12. Flotte og praktiske stativer til jeres mange smukke roser. Imponerende:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg stornyder den i disse dage, hvor roserne går amok.

      Slet