Opslag

En våd og kold rundtur.

Billede
I weekenden var jeg flittig i haven og regnede også med, at jeg skulle fortsætte, hvor jeg slap, i dag; men vejret er miserabelt, så jeg nøjedes med at tage billeder til et indlæg. En af de ting, jeg fik fra hånden, i weekenden, var at få fjernet frøplanter fra stierne i skovhaven, så der startede jeg min tur i dag, men nøjes med et enkelt billede fra indgangen mod syd, hvor vores bærmispler står med deres fine løvspring og lyse blomster. Det glæder mig at se, at de efterhånden bruges en del i læhegn og lignende. Første stop på turen gjaldt rhododendron Temple Belle. Den beskrives som lidt frostsart, så de første år dækkede vi den om vinteren. Det, jeg forelskede mig i, var farverne og de klokkeformede blomster.    Det er morsomt at sammenligne den med augustinii Electra som står lige i nærheden. Efter min erfaring er der ikke mange rhododendron, der får så blå blomster. Sammenlignet med Temple Belle er augustinii mere ranglet og opadvoksende, og det, at den blomstrer samtidig med, at

Skovhaven, hundetand, hjertetræ med omgivelser

Billede
Dagens indlæg starter igen igen i skovhaven, nærmere betegnet med det indkig vi har omme fra vejen. Forrest og nærmest midt i det første billede står en kulsukker ( symphytum hidcote blue), som er forholdsvis ny. Først på året er bedet  fyldt med erantis, som vi medbragte et par  småplanter af, da vi flyttede ind. Søren forbød mig at røre ved jorden, for at erantisserne fik så gode muligheder som muligt for at brede sig. Det har sandelig de gjort; men samtidig har skvalderkål invaderet bedet, og det er her, kulsukker kommer ind i billedet; for den bliver rundt omkring anbefalet som en velegnet plante til at tage kampen op med skvalderkål. Foruden den halvhøje Hidcote Blue har jeg plantet den lavere symphytum grandiflorum med cremefarvede blomster. Jeg foretrækker nok den første og synes næsten, den lave er lige så kedelig som skvalderkålen, og skvalderkålen lever i bedste velgående, skal lige siges, men ses bare ikke så tydeligt i bunddækket.  I runding to er det sæson for en mørkerød

Aprilblomstring

Billede
Med et går det stærkt med blomstringen,  selvom vejret bestemt ikke er mildt og indbydende. Jeg starter i skovhaven,  hvor vores ældste kamelia storblomstrer.  Jeg ser også dens skinnende, mørke løv som en stærk kontrast til alt det nye, lysegrønne løv omkring den. Akebia quinata I år har vi observeret, at usædvanligt mange narcisser er blevet spist af af et eller andet dyr, vi gætter på snegle; for vi har allerede set mange småsnegle, både agersnegle og dem med hus. De svovlgule er de gået udenom. Mon ikke de har for kraftig en duft.   I surbundsbedet står endnu en blomstrende kamelia. Dens vækst er lavere og mere udbredt end væksten hos den i skovhaven, og den har været så venlig at lægge en blomst op i kløften på sin overstander, så man rigtigt kan se blomstens fine, hvide striber 😊 Nu er den tidlige pæon sprunget ud. Det er vel en smagssag, om man foretrækker den med mørkt løv og mørke knopper, eller med grønt løv og lilla blomster. Paeonia veitchii woodwardii Hundetand er en af a

Forventning og utålmodighed

Billede
Da jeg var barn, fulgte jeg æblernes udvikling med lækkersult og kunne ikke lade være med at trykke på de tidligt modne typer med tommelfingeren for at finde ud af, om de snart var kunne spises. Samme test har jeg brugt på pæonens knopper, og nu, hvor de føles bløde i stedet for hårde, kan det ikke vare længe, før de springer ud. Lidt derfra står denne sibiriske hundetand i et smalt stykke jord mellem piksten og en halvstor granitsten, som ligger til pynt og sikkert afgiver lidt varme til hundetanden. Trillium rivale er en  stabil plante i spaltebedet og bliver endda lidt større for hvert år, der går. Sådan stoler jeg ikke på, at de to små primulaer vil opføre sig. Farinosa har jeg prøvet at miste, og marginata Linda Pope nægter at formere sig, når den plantes ud. Derfor overvintrede de i drivhuset. Hvidblomme/ leucojum aestivum er tidligt på færde i år. Den beskrives som et løg, der typisk blomstrer i maj måned, altså en del senere end dens slægtning dorothealiljen, hvor der nu kun er