fredag den 22. september 2017

morgendug

- viste sig mere eller mindre at blive dagens motiv. Først kommer klokkeranken i forskellige stadier, og jeg noterer med interesse, at der ser ud til at kunne blive en  mulighed for at høste frø.

Anemonopsis white swan har enkelte blomster tilbage. Dens frø tror jeg desværre ikke når at blive modne.

Meconopsis x cookei  med årets sidste blomst med og uden dækblade.
               

Clematis viorna bliver ved med at blomstre indtil frosten sætter en stopper for det.

Anemone x pradesh blomstrer spredt henover hele sæsonen - den er jeg helt vild med.
                  

I min barndom blomstrede en række montbretier altid omkring min brors fødselsdag midt i september. Måske er det derfor, jeg har plantet denne række langs med fliserne. Dengang var de dog orange allesammen.

Oktober stormhat/ aconitum carmichaelii står i et mørkt hjørne nord for stuehuset og lyser op.

Omkring vandhanen små to meter derfra har jeg samlet nogle krukker, som skal holdes fugtige og halvskyggede, hvilket jo desværre viste sig at være unødvendige forholdsregler at tage i år. De to rhododendron er Everred og Sinogrande, og den gulbladede staude med lyserøde blomster er begonia evansii.


tirsdag den 19. september 2017

septemberindfald

Ingen tvivl om, at morgenerne er blevet koldere de seneste dage; men når solen skinner, er der stadigvæk sommerfugle i haven, og disse fire dagsommerfugle er dem, vi ser hyppigst. 

Forleden hang der en korsedderkop ned foran bryggersvinduet - på indersiden. Det er første gang jeg har set den tæt på. På blitzbilledet til venstre mener jeg at kunne se, at der stikker en lille dims ud fra de udstående øjne. Godt børnebørnene ikke var på besøg!

Geranium 'Ann Folkard' er i mine øjne en ener blandt storkenæb med de iøjnefaldende blomster, det gulligtgrønne løv og den langvarige blomstring.

Margaret Wilson er nu også noget af en ener pga sit flotte løv, men kan ikke være med, når det handler om  frodighed og blomstringstid.

Et ægte septemberbillede med rudbeckia, næsten afblomstret agastache og staudehirse/ panicum.

Sporobolus heterolepis/ præriegræs er endnu mere spinkel end staudehirse og lever et farligt liv blandt sensommerbedets robuste planter. Derfor har jeg plantet et eksemplar på et mere sikkert sted. Jeg kunne godt have brugt et solstrejf, da jeg tog billederne. I stedet for begyndte det at regne.
                                     
Disse allium senescens bliver også trængt af naboplanterne, men virker mere ukuelige end græsset.

Clematis crispa står normalt i en krukke i drivhuset; men i foråret viste den sig at være totalt invaderet af myrer, som endda havde fyldt krukken med æg. Derfor har den stået udenfor lige siden og er nu ved at visne ned, hvilket den næsten ikke gør, når den står i drivhuset. Godt gået at den blomstrer alligevel.

Når glasbærrene begynder at vise farve, er der ingen tvivl om, at vi må sige farvel til sommeren.

Efterårsløg nyder jeg om muligt næsten endnu mere end forårsløgene, måske fordi der ikke er så mange af dem, så de ikke forsvinder i mængden. I dag viser jeg colchicum Waterlily og crocus speciosus.

lørdag den 16. september 2017

To dage med solskin og helt uden regn

 - hvor har vi været heldige. Blomsterne kvitterer med at springe helt ud, sommerfuglene vågner op til dåd, og i eftermiddag skal vi til bryllup, som skal holdes i telt brudens forældres have.

Salvia black and blue købte jeg til et åben have arrangement. Det er ærgerligt, at den ikke tåler frost.

I samme have faldt jeg over et smukt jernstativ, som Søren desværre ikke har værktøjet til at lave; men det har hans kroketmakker heldigvis, så nu har jeg et luksusproblem med at finde den rette placering.

2. juli viste jeg en stor og flot blomstrende Munstead Wood, og ganske kort tid efter var den hårdt angrebet af rust. Alle blade faldt af eller blev plukket af, de ældste og grimmeste grene fjernet, og så fik den en håndfuld rhizobio. I dag skinner de nye blade, og ingen kan se, at rosen har været syg.

Den franske la rose des quatre vents har ikke haft antydning af rust og har aldrig stået flottere end i år.


Nogle raffinerede farver på en baggrund af en mørkegrøn buksbomhæk, i hvert fald set med mine øjne. Det er mørk sølvlys/ cimicifuga atropurpurea, elefantgræsset morning light og så japansk fjerbregne/ athyrium niponicum 'Pictum'

Dagens store overraskelse var frugter i cornus satomi og china girl - dem har vi ventet på i en del år.

I køkkenhaven er barnebarnets stangbønne endt med at blive centrum.

Til sidst det, jeg vil kalde et rigtigt æbletræ - et Pederstrup træ med mindst 70 år på bagen.

onsdag den 13. september 2017

Så er det ganske vist -

det er blevet efterår. Vi nåede nemlig at skure havemøblerne rene for alger og skidt og køre dem til vinteropbevaring, før det satte i med det obligatoriske regnvejr. Lidt tidligt måske; men de var blevet alt for triste at se på og mindede os bare om, hvor få solskinsdage vi har haft denne sommer.

 Lidt trist er det da, at vi er kommet så langt; men nu kan vi da i det mindste nyde synet af den omlagte terrassebelægning.

Betegnelsen staudeklematis dækker i grunden over en temmelig stor og varieret gruppe planter.  De tidligste er recta, som opfører sig som store stauder. Så kommer den kæmpestore integrifolia gruppe med utroligt mange lækre klematis, som godt vil opad, hvis de får noget at støtte sig til. Og endelig er der heracleifolia/ tubulosa/jouiniana og lignende, som igen er staudeagtige i vækstformen, men danner lange ranker og breder sig ud til et bunddække, hvis man lader dem i fred. Det er den sidste kategori, jeg viser tre forskellige af .

Vores heptacodium miconioides/ himlens syv sønner har udviklet sig  til en forholdsvis harmonisk, ca 2 meter høj plante, dog stadigvæk snarere en busk end et træ.


Her i september kan jeg godt blive fristet af de store flotte potter med asters, som plantecentrene bugner med. I år faldt jeg for den nydelige staude herunder, som jeg før har prøvet at frøformere. Den hedder stokesia laevis. Måske burde jeg plante den ud i et bed, så rødderne kan få fat, før det bliver vinter.

Hvide nøgne jomfruer, så bliver det vel ikke mere jomfrueligt:-) Den første er colchicum speciosum album og den anden colchicum byzantinum album.


Campanula sarastro har startet på sin genblomstring  - jeg kan godt lide farvespillet mellem de forskelligt udviklede blomster.

De to næste planter købte jeg på markedet ved Gimsinghoved i foråret. Den spinkle staude hedder beesia calthifolia, og den anden er en usædvanligt blomsterrig klokkeranke.
              

 En dværg og en kæmpe:Ramonda nathaliae blomstrer omsider i spaltebedet, mens pileurten persicaria campanulata fylder godt i vores fugtigste bed, hvilket siger en hel del i år.

søndag den 10. september 2017

septemberbilleder

Meget mere er der i grunden ikke at sige  - jo, for resten, vi har haft en del regnbyger i eftermiddag:-(





sensommerbed

clematis tangutica

tyggegummitræ/liquidambar styaciflua Gumball og tibetansk kirsebær/ prunus serrula

corydalis nobilis/ stor lærkespore

miscanthus sin. morning light


actaea pachypoda/ druemunke

tricyrtis/ tudselilje