onsdag den 13. december 2017

der var engang

- hvor stynede piletræer var et helt almindeligt syn i landskabet, dog ikke så udpræget her i Vestjylland, men meget udbredt på Fyn og Lolland-Falster. H. C. Andersen kan næsten kun have fået sin inspiration til Fyrtøjet fra sådan et hult, gammelt træ.

Jeg har læst mig til, at det i 1700 tallet i forbindelse med landboreformerne og udflytningen af gårdene fra landsbyerne ligefrem blev påbudt ved lov, at man skulle dyrke pil dels som foder, men også med henblik på at bygge gærder omkring markerne.

Også i Van Goghs Holland må disse knortede træer have været udbredt. I hvert fald var han tydeligt fascineret af dem. Billedet herover gad jeg godt se i virkeligheden - forholdet mellem den forslidte, krumbøjede (land)mand  med hænderne dybt begravet  i bukselommerne og de forkrøblede træer i det vintergrå landskab taler virkelig til både fantasi og empati.

Herinde i havens læ har vi kombineret vores fascination af pileflet og landskabets forblæste, stynede træer til at plante tre flettede piletræer i vores fugtigste bed. Efter tre-fire år er der allerede tegningen til det rigtige, og med tiden vil fletværket vokse sammen til en stamme. Det er bare desværre lidt som at slukke lyset i bedet, når de farverige grene bliver klippet af midt om vinteren.

søndag den 10. december 2017

2. søndag i advent

I går formiddag oplyste solen kortvarigt det lave elefantgræs Miscanthus sinensis 'Adagio' på en baggrund af bøgehæk og rosenløv, og i dag var motivet dækket af sne, og solen glimrede ved sit fravær.

Ni roser bød sig til i går, nemlig Mozart, Hot Chocolate, Eden, Pat Austin, Claire Austin, Rhapsody in Blue, Penny Lane, Ghislaine de Feligonde og leonardo da Vinci. Mange af dem er lettere vejrbidt, en  charme ekstra efter min mening.

I dag er de sværere at få øje på.

Roserne sætter punktum for sæson 2017, mens juleroserne indvarsler 2018 - billederne er fra i går.


Småt har også ret, her i form af peberbuskblomster. Den hvide viser vanen tro de første blomster i december, mens den lilla normalt først springer ud i februar/marts.

Det er ikke godt at vide, hvor mange chancer for snebilleder man får i denne omgang, så her kommer et par stykker  for en sikkerheds skyld.

torsdag den 7. december 2017

stadigvæk plus ti


I dag tvang jeg mig selv ud med kameraet trods blæst og rusk og halvmørke for at tjekke, om det stadigvæk var muligt at finde ti planter i blomst ude i haven, og det var det så godt og vel. Desuden er der stadigvæk en del roser; men de var håbløse at fotografere i dagens kraftige blæsevejr.

De fleste blade er jo blæst af; men den gule azalea har mærkeligt nok  beholdt meget af sit løv endnu.

Clematis Freckles og en gul lewisia er blandt de blomstrende planter i drivhuset. Lewisiaen har blomstret året rundt med ganske korte pauser, mens Freckles har småblomstret henover foråret og sommeren, men har en tydelig hovedblomstring her i december i år.


Der befinder sig faktisk et rigtig flot juletræ i toppen af  fuglehustræet. Det er en koreagran fyldt med kogler.

søndag den 3. december 2017

første søndag i advent

Salvia black and blue blev midt i ugen gravet op og bragt i sikkerhed for frosten, og lidt skuffet blev jeg, da den viste sig  at have en trevlerod og ikke en knold, som jeg ellers har læst. Måske er det ligesom med chokoladekosmos, som ifølge denne artikel udvikler trevlerod, når den er stiklingeformeret. Hvordan det hænger sammen, forstår jeg simpelthen ikke. Stiklingeformerede dahlier udvikler da  i hvert fald knolde, som ganske vist ikke er store det første år. Nå, det handler sikkert om, at den unge, stiklingeformerede plante ikke kan afse energi nok til at danne knolde det første år.
  
Lørdag holdt vi Sørens fødselsdag og i den anledning havde vi hjulpet hinanden med at pynte havebænken, som stod lige uden for buffeten i køkkenet. For en gangs skyld var det ret sjovt at pynte op.


I år har jeg investeret i to såkaldte trædahliaer. Den kraftigste hedder imperialis og har nærmest bambus lignende stilke. Jeg håbede, at den ville nå at blomstre i drivhuset, men det kommer næppe til at ske. Den lille smule nattefrost, vi har haft, har nemlig allerede svedet bladene, selvom planten har været dækket af et stykke fleece. Bl.a. Monty Don anbefaler da også, at man nøjes med at nyde den som en eksotisk bladplante.
        

Nu hvor blomsterne er på retræte, kan man heldigvis glæde sig over fine knopper. Her er det rhododendron cilpinense og brogetbladet pieris.


Druelyng/ leucothoë curly red er åbenbart røget ud i en identitetskrise og ved ikke, om bladene skal være curly red eller spidst grønne.

Amsonia angustifolia blue ice er en elegant plante med sine smalle, pileagtige blade og de overhængende stilke, og til foråret kan man nyde de lavendelblå blomster.

Eden og Rhapsody in Blue

tirsdag den 28. november 2017

under fire uger til jul

Jeg har ikke tal på, hvor mange trillebørfulde af nedfaldsæbler der er blevet kørt væk; men nu får de sidste lov til at blive liggende som et tagselvbord til fuglene, og det forstår de at værdsætte.



Boikentræet har et reservelager, som formentlig vil blive hængende et stykke ind i det nye år.

I dag var der stadigvæk flotte roser. Først er der to billeder af Eden og et enkelt af  Penny Lane og Ghislaine de Feligonde.

Her kommer to af Leonardo da Vinci og et af Troika og Pat Austin.

 Mozart har det som en fisk i vandet her sidst i november, selvom der måske er knap så meget pink på blomsterne som i højsommeren

Hvornår er en hortensia i grunden afblomstret? Det må den da være her sidst i november, men det synes jeg alligevel ikke man kan sige om denne her.

Så er det noget mere tydeligt hos den næste.

Bøgehækken danner baggrund for bedene, som jeg ikke har travlt med at rydde op i, men trækker samtidig blikket til sig, sikkert fordi den er så stram i formen som kontrast til det rodede bed.

Glasbærbusken leverer stadigvæk noget farve i bedet, selvom den har smidt mange bær.

Dette kig ud af haven blev rettet til i søndags. Heldigvis besluttede vi at beholde de buede hasselgrene i forgrunden. Det er overraskende hyggeligt at kunne kigge ind i haven henne fra vejen, når vi er på vej hjem.

fredag den 24. november 2017

nej, det er ikke en ny, blå form for dræbersnegle


- det er frugter fra død mands fingre/ blåbælg/decaisnea fargesii.

Der hænger stadigvæk en håndfuld oppe i træet.

De gule strå af en dværgpibegræs/ molinia af en eller anden art fangede eftermiddagens svage sollys.

Naboerne er berberis x admiration og abies koreana ice breaker.

Små berberisbuske holder jeg meget af, og denne her (atropurpurea nana) er nok den mindste.

Berberis thunbergii aurea nana har længe været mere grøn end gul i år.

I kameliaen, vi plantede ud i haven i sidste uge, er den ene knop sprunget ud. Det havde jeg sådan set ikke forventet.

I foråret fik jeg en bonuspose med frø af gyldenlak. Den har ikke været imponerende i sommerens løb; men nu står der nogle fine kviste og giver lidt farve i køkkenhaven. Erysimum cheiri 'Bowles Mauve' er en flerårig slægtning, som skal overvintre frostfrit. Den har blomstret i hvert fald i ni måneder, og dens blomst er rigtig fin.

                        

tirsdag den 21. november 2017

på falderebet?

Så sent som i går eftermiddag nød jeg synet af denne knopfyldte kvist i Ghislaine de Feligonde i det milde solskin,  men her til morgen har morgenfrosten været på besøg. Blomsterne er stadigvæk smukke, men føles lidt stive og papagtige.


I går så jeg også frem til, at knoppen i hydrangea x mirai ville springe ud, men det sætter frosten nok alligevel en stopper for.

Den store storkenæbfamilie er en kæmpegave til blomsterhaven. Der er altid nogle, der starter blandt de tidligst blomstrende, og andre, der følger haveåret til dørs.



Stjerneskærm/ astrantia og klematis Princess Diana giver også deres besyv med her på falderebet.

Igen igen et billede af klokkeranken - vi har været superheldige med den plante, vi købte i år.

Jeg vil slutte med lidt pral. I søndags vandt vores svigersøn andenpræmien i den censurerede udstilling i Bjerringbro Kunstforening. Vi synes selvfølgelig, det er helt fortjent. Den nydelige og snart forhenværende brandmand er Sørens nevø.